ungecoach

Jeg er certificeret coach fra Sofia Manning. Desuden har jeg et træningsmodul indenfor Emotions Fokuseret Terapi (EFT) hos Jette Simon. Gennem individuel terapi og supervision har jeg fået erfaringer med kognitiv terapi, metakognitiv terapi samt psykoterapi.

At være lyttende, forstående og stille de rigtige spørgsmål er for mig coaching. Jeg hjælper unge med at tro på sig selv og hjælper dem med at opdage nye sider af sig selv.

Louise på 26 år siger: “Jeg har haft Trine som min personlige coach gennem et par måneder. Hun er fantastisk dygtig til at finde de vigtige problemstillinger og trykke mig på maven, så jeg kan udvikle mig personligt. Jeg har arbejdet med flere coaches før, men jeg har ikke haft en coach, der på samme måde forstår at udvikle mig personligt, som Trine gør, så derfor mange varme anbefalinger fra mig.”

Line på 25 år udtaler: “Den bedste oplevelse har været, at jeg i dag har et meget bedre forhold til mig selv.”

 
Coach Trine M. Lønfeldt

Mentor Trine M. Lønfeldt

Mindfulness instruktør

Jeg er uddannet Mindfulness Instruktør hos Sussanne Wexø. Jeg har i mange år praktiseret mindfulness - både gennem pauser (stille og guidede) og gåture i naturen.

Mindfulness handler for mig om at give nuet fuld opmærksomhed. Det kan trænes med guidede meditationer, stilhed og/eller afslapningsmusik. Når vi lærer at balancere, bliver det lettere at finde ro og være i pressede og præsterende situationer (fx fremlæggelser, eksamener, jobsamtaler).

Mor til Mads skriver: “Hej Trine. Mads fortæller, at han i dag fik en test i skolen. Han brugte noget af det fra i går med at tælle – for bedre koncentration. Og fik scoret 10. Han er vildt glad.”  


matematikcoach

Jeg er uddannet lærer med linjefag i bl.a. matematik og bruger i dag min undervisningserfaring som matematikcoach. Jeg har arbejdet som feedbacker på Coach- og MadMentor-uddannelsen, været praktiklærer for lærerstuderende og har flere tusinde undervisningstimer i klasserum og en-til-en bag mig.

Jeg er meget optaget af relationer - og helt generelt af unges trivsel. Mit fokus er at hjælpe unge med at blive bevidst om egne styrker og svagheder. Lære at tro på egne evner og sig selv.

Den matematiske undervisningskompetence bruger jeg i dag 1:1 ved at give unge et fagligt og mentalt løft med MatematikBoost

"Du får en super god formidler samt gode værktøjer og øvelser. Det kan være konstruktivt at få konkrete billeder på det, der optager ens tanker. Trine er som menneske meget inspirerende, tydelig og har guidet os dygtigt. Det har været en øjenåbner."
 

Underviser Trine M. Lønfeldt